Er du i den heldige situation, at du selv kan administrere din pension – eller vil du gerne spare lidt mere op end der løber ind via de pensionsindbetalinger, som din arbejdsgiver administrerer, så kom i gang ved at følge tre enkle skridt til at oprette en billig månedsopsparing. Men hvilken pensionsopsparing er egentlig den rigtige for mig?
Skal jeg vælge ratepension, livrente eller aldersopsparing?
Der findes i hovedtræk tre forskellige slags pensionsopsparinger: ratepension, livrente og aldersopsparing. De er dels underlagt forskellige betingelser og beskattes lidt forskelligt. Jeg vil forsøge at gennemgå dem enkeltvis i det følgende. Fælles for alle tre er at “renter” af din opsparing løbende beskattes med PAL-skat, som i skrivende stund (2016) kun er 15,3%. Normalt beskattes afkast væsentligt højere. Aktieindkomst beskattes med enten 27% eller 42%. Så med renters rente kan det nå at gøre en kæmpe forskel. I modsætning til frie midler er pengene jo så bundet indtil du for alvor skal bruge dem…
Ratepension
Du kan maksimalt skyde 52.400 ind på en ratepension i 2016 – dvs. 4.366 om måneden. Indbetalingerne er vel at mærke fradragsberettigede. Dvs. hvis du betaler topskat er det reelt set kun omkring 1.850 kr om måneden, du skal undvære. Til gengæld skal du så svare skat af pengene når de udbetales, men afhængig af størrelsen på din opsparing og hvor mange år du spreder betalingen ud over skal der ikke nødvendigvis betales topskat. Fuld udnyttelse af ratepensionsindbetalingerne vil derfor normalt være en fordel.
Hvad nu hvis jeg indbetaler mindre end de 52.400 (56.957 inkl. AM bidrag) gennem min arbejdsgiver og gerne vil spare lidt ekstra til pension?
Din pensionsrådgiver vil sikkert anbefale dig at bede din arbejdsgiver om at indbetale de ekstra penge til din eksisterende pensionsordning. Det er fordi pensionsrådgiveren tjener penge på det. Sikkert omkring 2%. Lad være med det! Gør i stedet for som beskrevet nedenfor. Det er nemt og giver dig i sidste ende mange flere penge til dig selv i stedet for til din sikkert hjælpsomme pensionsrådgiver, pensionsselskab og deres dyrt betalte porteføljeforvaltere.
Hvad nu hvis jeg har udnyttet indbetalingen til ratepensionen fuldt ud og min ægtefælle ikke har noget lønnet job?
Så opretter I en ratepension og indbetaler de op til 4.366 om måneden på din ægtefælles pensionsopsparing. Se igen nedenfor hvordan. Der er fuldt fradrag i din indkomst og vedkommende skal formentlig ikke svare topskat af pengene til den tid… Det er jo til døden jer skiller, ikke?
Livrente
Jeg har – indrømmet – et noget ambivalent forhold til (livsvarig) livrente. I ratepensionen sparer du et beløb op i dit depot, som så – når du når pensionsalderen – udbetales i rater indtil der ikke er flere penge tilbage af din opsparing. Hvis du dør før alle pengene er udbetalt til dig, udbetales resten til nærmeste pårørende/“arvinger”. I forbindelse med livrente sparer du også op. Men når du så går på pension er der lige nogen, der skal regne på hvor meget, de synes, det kan blive til om året resten af den tid, du lever. Når du så dør er det slut – håb på at din evt. overlevende ægtefælle har en god pension. Denne mangel på kontrol skaber en vis angst hos mig for at nogen senere – om mange år – kan komme at tage mine møjsommeligt opsparede midler efter forgodtbefindende. Er godt klar over, at det ikke helt er tilfældet, men alligevel… der er ikke nogen, der har kunnet forklare mig forholdet mellem værdien af min livrente-opsparing og så det beløb, jeg vil kunne få udbetalt ved pension. Det synes jeg er noget utrygt.
I bund og grund er livrente lidt at betragte som en omvendt livsforsikring. Du forsikrer dig imod at leve (længe) i stedet for en traditionel livsforsikring, hvor du forsikrer dig (og dermed egentlig dine efterladte) mod at dø.
Når det så er sagt, må man også erkende, at vi bliver ældre og ældre. Det vil selvfølgelig ikke være rart at ende med at blive nogen-og-halvfems og så have brugt alle sine penge og ikke have råd til f.eks. pleje og plejehjem.
Ligesom ratepensionen er der fradrag for dine indbetalinger til livrente. For livrente er det uden øvre grænse, hvis det er gennem arbejdsgiveren og ellers med en maksimumgrænse, som er afhængig af hvor meget og hvor længe du indbetaler til ordningen.
Har du udnyttet indbetalingerne til ratepensionen fuldt ud kan det måske give mening at gå over i livrente indtil dine samlede pensionsudbetalinger nærmer sig et niveau, hvor du skal til at betale topskat, for så stopper fidusen helt i mine øjne.
Aldersopsparing
Om aldersopsparing er der sagt meget grimt fra pensionsselskabernes side og også lidt godt fra mere uvildig side. Jeg kan godt lide produktet fordi det er simpelt og ligetil at forstå. Simpelt – både rent skattemæssigt og også mere generelt i forhold til kompleksiteten af eksempelvis livrente-produkterne.
Hvis man ikke betaler topskat eller hvis man betaler topskat og ender med måske at skulle svare topskat af udbetalingerne når både ratepension og livrente medregnes, mener jeg, det bestemt er værd at se på aldersopsparing.
Du kan i 2016 højst indbetale 28.900 kr svarende til godt 2.400 kr om måneden på en aldersopsparing. Der er intet fradrag for indbetalingerne. Til gengæld skal du heller ikke svare skat af pengene, når de bliver udbetalt. Den helt store fordel består i at du løbende kun beskattes med PAL-skat, som er 15,3% af gevinsten/indtægten.
Kom selv i gang med opsparingen
Der er en række kæmpe fordele ved selv at styre sin pensionsopsparing gennem f.eks. Nordnets måneds-opsparing.
- Oprettelsesgebyr: 0 kr.
- Gebyr for indbetalinger: 0 kr.
- Årligt depotgebyr: 0 kr.
- Ved månedsopsparing opkræves 0 kr. i købskurtage.
Jeg betaler igennem min arbejdsgiveradministrerede pensionsaftale først et par procent af mine indbetalinger til min pensionsmægler, dernæst tager pensionsselskabet sig betalt for at modtage pengene og dertil kommer at der årligt tages en procentsats for de penge som administreres. Tak for det! Oven i det har jeg som standard haft en udløbsfond/lifecycle-fund, som indeholder en masse aktivt administrerede fonde, der giver en yderligere omkostning på knap 1% årligt. Her har jeg dog for nyligt ændret det således at nye indbetalinger sættes i passivt forvaltet udløbsfond, som primært baserer sig på Vanguard’s Total World Stock Index Fund, der har en omkostning (expense ratio) på kun 0,30%.
Hos Nordnet kan man vælge og vrage blandt mange ETF’er med ganske lave omkostninger – helt ned til 0,15%. Du kan således få en meget billig spredning af din investering uden at skulle betale til dyre børshandlere og kapitalforvaltere.
3 skridt til en bedre pensionsopsparing
- Gå ind på nordnet.dk og tryk på “bliv kunde”. Hav dit NemId parat. Når du bliver oprettet som kunde får du automatisk en depotkonto. Den er møntet på opsparing i frie midler så den skal du ikke bruge til noget hvis vi snakker ren pension. Du kan derefter oprette enten en ratepension eller aldersopsparing. Nordnet tilbyder ikke livrente.
- Herefter kan du oprette en månedsopsparing på det ønskede beløb og udvælge dig de index/ETF’ere som du synes giver en god spredning. Jeg har for eksempel tidligere haft en del i iShares ETF, som følger MSCI world index og det samme for emerging markets samt en smule i nordisk index. Havde også en overgang OMXC20CAP, men skiftede til db’s ETF for Nordics da omkostningerne der var noget lavere og det også giver en spredning på flere enkeltpapirer. Senest har jeg faktisk flyttet al ny opsparing over på iShares MSCI world index ETF (EUNL), da det giver en god og billig spredning og samtidig er meget enkelt at forholde sig til.
- Du kan nu i Nordnet se hvilken bankkonto du skal overføre pengene til hver måned for at de går ind på din pension. Opret derefter en månedlig overførsel fra din egen bank – f.eks. ekspresoverførsel den 1. i måneden, så sørger Nordnet for at der handles aktier/ETF’ere hver evig eneste måned uden at du skal betale eller gøre noget.
Indlæser ...